Banken vil have Signe til at spare op til pension. Men hun kan slet ikke høre efter, fordi hun er rasende over, at den ikke inviterer på kaffe i stedet for at tilbyde hende et webinar.
Signe: Nu skal vi snakke om et emne, som jeg har valgt at kalde: Nej, jeg er ikke dum! Iben: Nå? Signe: Det handler om noget, som jeg bliver træt af. Jeg fik i går aftes en mail fra min bank. De inviterer til en form for kunde- pleje, kan jeg mærke. De vil gerne invitere til noget halløj i banken ... Iben: Halløj i banken?! Signe: Ja, hvem gider komme til noget halløj i banken? Iben: Ikke mig! Jeg bliver urolig ... Signe: Nå, men de vil gerne invitere til noget kundepleje-arran- gement. Men ved du, hvornår det er, jeg bliver rigtig træt? Det gør jeg, når de inviterer mig til et arrangement, som de kalder ”Ageing population – et webinar”. Iben: Argh? Signe: Ja, hvabehar? Iben: ET WEBINAR?! Signe: Jep! Altså jeg forstår heller ikke, hvad det er, men alene det, at man skal tilmelde sig noget, der hedder et webinar, det er så irriterende, at jeg bliver hidsig. Iben: Jeg bliver så træt. Signe: Og jeg bliver også træt af, at det skal lyde ungt og smart og udenlandsk. Jeg tror, de tænker: ”Okay, vi skal lige have snakket med Signe om noget pensionsordning. Hvordan får vi solgt den på en sexet og upbeat måde?”. Iben: Ja, altså uden at sige: ”Du er da vist ved at være så gammel en kone, at du bør lægge nogen skejser til side, inden du stiller træskoene, så dine børn ikke står helt uden midler”. Signe: Det der med at voksne mennesker og voksne firmaer skal tale til én, som om man ikke forstår noget som helst eller ikke kan gennemskue dem. Iben: Som om man er en idiot! Signe: Ja! Hvorfor skal jeg inviteres til et ”Ageing population webinar”?! Iben: Så sig dog bare: ”Kom i gang med at spare op!”. Signe: Ja præcis! Og så invitér på en kop kaffe og en god snak nede i banken. Hvorfor skal man snakke på sådan en ...
Iben: WEB-I-NAAAR!!! Signe: Hah! Iben: Jeg skal fløjtenpivemig give jer webinar, skal jeg! Signe: Jeg ved ikke engang, hvad et webinar er? Iben: Jamen, det er vel et seminar, som de så har lavet om, så det foregår over internettet? Signe: Men hvad så? Så kommer ham, der holder foredraget, jo ikke engang?! Så skal man sidde på internettet og se ham eller hvad? Iben: Så skal du sidde og glo på en skærm, mens nogen holder et foredrag? Altså imens ”webi-NAREN” holder et foredrag? Signe: Hahaha! Iben: ”En vintergæk, en webinar, en fugl foruden vinger ...”. Signe: Kald nu bare tingene for det, de er. ”Et foredrag om fordelene ved at starte en pensionsopsparing i god tid”.
Iben: Eller et opråb: Spar op! For helvede Signe! Pension! Alarm! KÆMPE rudekuvert! RØDT udenpå! Signe: Ja. Og det er jo ikke kun banken, der gør det, det er jo alle mulige instanser.
Iben: Jeg kan også selv mærke det nogle gange, hvor jeg har siddet på internettet. Nu er jeg jo for eksempel gået i gang med at dyrke økologiske snitblomster. Signe: Ja? Iben: Ej okay, der overdrev jeg lidt. Jeg har meldt mig som frivillig hos en kvinde, der dyrker økologiske snitblomster. Og hun har anbefalet nogen kurser på internettet, hvor man kan opleve, hvordan man planter ranunkler ud, og det må vel siges at være et webinar! Men det bliver jo ikke pakket ind, det der foregår i de kurser. Det er ikke ”Ageing population”-jargon. I øvrigt – hvorfor på engelsk? Signe: Jamen det er jo dét! Det er vel for at sexe det op? Iben: Jeg bliver tavs af ærgrelse ... Signe: Ja, jeg bliver sgu også irriteret over det. Men samtidig – det er også den første mail, som den bank har sendt til mig i hundrede år? Iben: Hah! Det er vel fordi, du har råbt til dem, at du ikke vil have mails på noget tidspunkt. ”Jeg vil aldrig høre om min økonomi! Stop med at sende mig alle de der mails om alt muligt”. Signe: Jamen, jeg tænker bare – hvis man er en bank eller Skat eller nogen af de andre kæmpestore sjufter, der roder rundt for tiden, så skulle man da hellere sende en mail ud til alle kunder og klienter og sige: ”Hey! Undskyld at vi har klokket i økonomien. Det er jo sådan set jeres penge ...”. Iben: ”... og undskyld, at vi har lavet et hul i bunden af skatkisten, så pengene er fosset ud til nogen ækle, lumpne, skurk-agtige mennesker”. Signe: ”Hej! Det er Told & Skat. Vi vil gerne invitere på et stykke citronmåne og en undskyldning i løbet af ugen ...”.
Iben: En reel undskyldning, klar i spyttet. Uden at sige: Prølliåhørher først!
Signe: Og: ”Hej Signe! Det er mig banken. Jeg er sgu lidt bekymret, for jeg kan se, at du ikke har styr på det med pensionsopsparingen, og det er selvfølgelig utrolig kedeligt at skulle tale om, så derfor lover vi, at alene citronmånen og koppen med kaffe bliver hele turen herned værd”.
