Let’s NOT talk about sex

Kan man tage magien ud af sex ved at tale om det, og kan man få for meget at vide om andres sexliv? Iben og Signe finder ud af, at de måske stadig lider lidt af teenage-forlegenhed.


Iben: Jeg har på det seneste gået og spekuleret over, hvor lidt jeg egentlig holder af at tale om sex. Altså hvis nogen for eksempel vil tale om deres sidste erobring, sådan: Så hev jeg lige ham dér den lækre med hjem, og så skal jeg da lige love for, at han blev revet rundt! Så får jeg lyst til at holde mig for ørerne og råbe LALALALALAAAA! Signe: Æv ja, det kender jeg godt! Jeg taler egentlig heller aldrig om sex? Det har jeg ikke behov for eller lyst til at snakke om. Måske fordi jeg synes det er meget ... Iben: Privat? Signe: Ja! Iben: På en god måde. Personligt? Signe: Jeg synes, det er lidt ligesom, hvis man er forelsket. Så er det sådan en lille boblende, vidunderlig følelse, man har inde i sig selv. Iben: Eller man har det rædselsfuldt og skal kaste op eller besvime ... Signe: Jojo! Men som regel føles det magisk. Men i det sekund, man så fortæller det til nogen, så er det, som om lidt af magien forsvinder. For så hvis nogen på et senere tidspunkt siger: ”Hey, hvordan går det egentlig med ham dér, du er så vild med?”.

Iben: Ja så er det, som om det går væk ... Så skal man pludselig overveje, hvordan det går med det ... Signe: Jeg forstår så heller ikke de mennesker, som skriver til en sexbrevkasse: ”Hej piger, nu har jeg ligget med ni pikke- mænd op i numsen i fjorten dage, og jeg kan simpelthen ikke forstå blablabla...”. Iben: Hjælp?! Hvis de har haft 9 dillere oppe i numsen, så tror da fanden, at de har brug for at skrive til en brevkasse! Signe: Eller dem, der går til sådan noget tantra ... Iben: Jeg forstår egentlig godt, at man gerne vil udforske sin seksualitet? Signe: Men så bliver det for meget en sportsgren for mig – og ikke så poetisk! Iben: Det er godt formuleret! Når sex bliver en sportsgren! Man får det sådan lidt: Jeg var ikke klar over, at den Olympia- de findes? Den irriterer mig – jeg gider ikke se på den. Jeg gider ikke lytte til den. Signe: Nej. Iben: Jeg kan mærke, at jeg også bliver ked af det, hvis jeg bliver opfattet som sådan en sur snerpet type, som man ikke kan sige noget sjovt til. Noget under bæltestedet. Jeg gider bare ikke høre alle lyve/prale-beretningerne fra andre voksne. Jeg har engang siddet til en middag, hvor der var fortrinsvis mænd – der var også et par kvinder ud over mig selv – og der var især en enkelt fyr, desværre min bordherre, der skulle fortælle så meget om alt sit knep-kneppe- lep-knep-knirum-knep, og hvordan han rev alle mulige damer rundt, og til sidst hørte jeg mig selv sige: Nu er du simpelt- hen nødt til at skifte emne, for det er så utrolig irrelevant for mig at høre om.

Signe: Jeg forstår dig godt. Det er egent- lig heller ikke noget, jeg bryder mig om at tale med min kæreste om. Iben: Okay? Signe: ”Hey hvordan går det egentlig med vores knalderi?”. Det kunne jeg aldrig drømme om. Jo altså selvfølgelig hvis man har problemer omkring det, eller det ikke fungerer, så må man gå til en form for doktor med det eller gøre noget andet ved det. Iben: Starte til noget tantra? Signe: Haha! Nej tak! Iben: Men man skal jo kunne rumme samtaler om sex. For eksempel når børnene bliver store og begynder at fumle rundt med det. Signe: Ja det skal man da! De må ikke gå rundt og være bange og brænde inde med vigtige spørgsmål. Iben: Men der synes jeg også bare, det er vigtigt, at man forholder sig åben og venter, til de selv kommer og er parate til at snakke om det, så man ikke laver et bagholdsangreb på dem og siger, at nu skal vi vel nok tage ”snakken”. Signe: Nej, det hader de fleste teenage- re! De vil helt enkelt ikke have, at sex overhovedet findes, før de selv er klar til at have det! Iben: Hahaha! Sidst jeg havde en relevant samtale om andres sex, var jeg selv teenager og snakkede med nogle andre teenagere. Det var interessant, fordi jeg først selv kom sent i gang med mit fysiske sexliv, og så var det spænden- de at høre om, hvordan de andre gjorde. Jeg har haft sådan en lang periode i mit teenageliv, hvor jeg læste teori, kan man vel kalde det. En masse erotisk litteratur. Erica Jong og den slags. Men jeg kom først i gang med den praktiske del, da jeg var blevet næsten voksen. Og fra det punkt er jeg altid blevet lidt forlegen, hvis jeg skal høre om andres sexliv ...

Signe: Så vi må konstatere, at vi egent- lig aldrig er vokset ud af den der teenage-forlegenhed, man ryger ned i, når nogle emsige voksne vil tage ”snakken”. Iben: Nej fy for fiffen! Den orker vi ikke!


3 visninger