top of page
Forfatters billedeSitter

Nøgne feminister og Barbadashian-faktoren

Iben og Signe undrer sig over feminister, der er klædt ud i undertøj og stripper-kvaster. Men indrømmer på den anden side, at The Kardashians er en kæmpe magtfaktor, og at de selv nok bare er de to sure gamle mænd fra ”The Muppet Show”.


Signe: Lad os springe ud i emnet ”promovering af egen røv”!

Iben: Kan du huske det billede, jeg viste dig, af en ung smuk kvinde, som havde det, man engang kaldte pariserrøv? Hun havde meget små underbukser på og noget, der må betegnes som en corsage. Hun står med ryggen til og kigger frækt, provokerende hen over sin skulder og ind i kameraet, og så står der: Ladies! Sæt jeres asses i gear og gå efter guldet! Og så fik jeg det sådan lidt ... For det første: Sådan ser min røv ikke ud! Sådan så min røv aldrig ud! Heller ikke da jeg var 16-17 år. For det andet: Hvad skal min røv sættes i gear for? Jeg forstår ikke undertøjsoprøret! Altså feministisk nøgenhedsoprør. Det er meget ... nøgent? Er det egentlig i orden, Signe? Signe: Jeg synes, det bliver underligt, når det er meget nøgen- bart kombineret med ekstrem feminisme. Det er som om, at man kun er en feminist-aktivist, hvis man er nøgen? Jeg kan huske, da Beyoncé og Jay-Z i forbindelse med en turné udgav en lille samlebog. ”Collectors item”. Det var mange, mange flotte billeder af dem selv og så en masse med ”Feminine rights! Jeg er bare Bee-Queen! Go piger!”. Iben: Men kun iført sådan noget, stripperne har på! Sådan nogle kvaster, som svinger rundt, når man hopper op og ned med brysterne. Signe: Ja! Hun lå i G-streng og strittede med røven i en form for pittoresk miljø. Iben: ”Så er der kvindefrigørelseeee! Underbukserne oppe i røveeeeen!”. Signe: ”Jeg kravler rundt som en lille missekatteeeeee, imens jeg baaare er frigjooort!”. Hahaha! Iben: Det er jo på sin vis også helt okay ... Og pludselig ser man et billede i den mest stivnakkede gamle avis, Information, af hele familien Kardashians kvinder – iført en form for blonde underkrigere. Og overskriften var noget i stil med ”Det mest magtfulde matriarkat på planeten jorden”. Og her gik man og troede, at de er nogle dumme piger, men det er de ikke, de er kloge, og de er sådan nogle hardcore businesswomen, at hele lande og riger må føje dem, når de siger noget. De er dét, man kalder en magtfaktor.

Signe:Ja, det tror jeg, at Information har fuldstændig ret i. Iben: På billedet ser det ud til, at de allesammen har fået lavet den operation, der får ansigtet til at ligne en kattemaske? Høje, høje kindben og stor overlæbe ... Signe: Og så har de sminket sig som regnebue-is! Iben: Ja! Sminket – eller ”indskygget”, så de næsten har brune trekanter på kinderne. Og så helt glattet hår. Og de er mægtig flotte. Meget smukke. Tag ikke fejl, det kan jeg godt se. Men jeg tænkte alligevel ”Holy crap”! Signe: Jeg forstår det bare ikke, der er simpelthen noget omkring det kvindebil- lede, som jeg er en smule forvirret over. Apropos The Kardashians ... Iben: Hedder de egentlig KA-dashians eller hedder de CAR-dashians? Det har jeg aldrig fundet ud af? Signe: Jeg synes at CAR-dashians lyder flottere, men jeg ved det ikke. Nå men apropos dem, så findes et dansk fashion- mærke, som hedder Saks Potts ... Iben: Uuuh, det er rigtigt! Går de damer i deres tøj? Signe: Ja, og efter det er Saks Potts eksploderet! Der var en Kardashian, der ringede til Saks Potts og bestilte noget tøj – og nu kan jeg ikke huske, hvad de hedder ... en Mor-Kardashian og en Barn-Kardashian? Iben: Det lyder fint, synes jeg! Børne- Kardashian og Mor-Kardashian! Signe: Haha! Det er lidt ligesom Barbapapa! Iben: Hahaha! Det er Barbapapa-familien! De buler også ud de rigtige steder! Signe: Ja! Barbapapa-mor og barbapapa-barn! Hahaha! Iben: ... Barbadashian? Og Mamadashian? Signe: Ja! Altså, der var en Barbadashian, der ringede til Saks Potts og bestil- te noget tøj. Og det tøj, Saks Potts laver, det er sådan meget overstregningstusch- farvet. Og i stramt strækstof fra firserne, som sidder helt tæt ind til kroppen. Iben: Neonstof med sølvprikker på?!

Signe: Yes, og man skal faktisk lige præcis have lyst til at vise røven frem, hvis man skal bære det der tøj. Iben: Det er simpelthen røvpromoveringstøj? Signe: Ja, det er det! Men tænk hvor vildt, for når Barbadashian ringer og bestiller noget, så går alt i stå! Iben: For at sy det ene par røvbukser?

Signe: Ja! Fordi det har en kæmpe betyd- ning. For når de har noget på, så sælger man bare rigtig meget af det. Iben: Så kan alle gå rundt og ligne noget fra en smølfelandsby? Jeg forstår det ikke ... Jeg vil ikke så gerne have det på ... Folk ville heller ikke blive glade for at se mig i den slags tøj, hverken Barbada- shian-smølfetøj eller blondetrusser – ingen ville blive glade for det syn!

Signe: Jeg forstår det heller ikke ...

Iben: Er vi er enige om, at det eventuelt er fordi, at vi to er for gamle? Signe: Ja! Vi er de to sure gamle mænd fra ”Muppet Show”! Også når vi taler feminisme. Det ville sgu også se underligt ud, hvis de to sad oppe på deres balkon og strittede med røven i en G-streng og sagde: ”Sæt jeres asses i geeeear, ladies!”. Iben: Hahaha! God pointe – det skal vi ikke!


65 visninger0 kommentarer

Comentários


bottom of page